BMV Vennekreds – Indkaldelse til generalforsamling Pt. 2

Kære medlemmer af Bornholms Middelaldercenters Vennekreds.

Forsamlingsloftet bliver hævet fra 25 til 50 personer, for udendørs idræts- og foreningsaktiviteter fra mandag den 22/3, det betyder at vi kan holde en udendørs generalforsamling. Bestyrelsen har aftalt at vi indkalder til en udendørs generalforsamling, søndag den 2/5-2021 kl. 13 på Bornholms middelalder center.

Nyhedsbrev fra Vennekredsen – April 2021

Kære medlemmer.   

Påsken står snart for døren og der mangler stadigvæk at blive klar gjort nogle af middelaldercentrets huse, har du tid til at give en hånd så kontakt middelaldercenteret, ellers afholder vi en arbejdsdag lørdag den 27. marts, Kl. 10.00, hvor vi får rengjort de sidste af centrets huse så de er klar til en ny sæson. Medbring selv madpakke og drikkelse. 

 

Middelalder centeret har i påsken åbent fra kl. 11 – 16 mandag til lørdag i uge 13.  

Vennekredsen vil være at finde i dragt på pladsen torsdag, fredag og lørdag. Vi mødes ved farverhuset, hvor vi arbejder med eget håndværk, og spise noget fælles frokost.   

Grundet covid19 skal medlemmer selv medbringe spisegrej.
Der er på vores nye Facebook side (BMC vennekreds medlemmer) oprettet nogle begivenheder for påskedagene, disse kommer fungerer som tilmeldinger så vi ved hvor mange der spiser med, har du ikke Facebook kan du kontakte Ann-Charlot ved at sende en SMS på nummeret 20 25 80 05, så giver jeg besked til dagens tovholder. Skulle du have lyst til at give en hånd med er der også mulighed for dette.  

Tilmelding til Middelaldertræf 21

Holdes der middelaldertræf på Bornholm i år?

JA – med mindre der kommer en udmelding fra myndighederne med det modsatte!

I uge 29 inviterer BMC alle middelalder-entusiaster til at bo på centerets plads og formidle deres håndværk, viden, og levestil til gæsterne.
Lejrene kommer til at fordele sig ud på centerets store plads, så vi kan holde god afstand.
Her er det vigtigt at understrege, at BMC har plads til mere end 10.000 gæster om dagen efter sundhedsmyndighedernes beregninger – og på en god dag under træffet kommer der normalt max. 1000 gæster.

Med andre ord; vi har masser af plads og lavt smittetryk!
Hver telt bliver ansvarlig for, at både gæster og formidlere kan overholde kravene om afstand og hygiejne indenfor deres eget område. Vi skal nok informere Jer i lejrene om retningslinjerne, straks efter tilmeldingen.

Amfi-bakken foran scenen mærkes op, så der kan holdes 1 meter afstand til fremmede under alle shows og optræden. Gøglerne kalder ikke til forsamling, men laver pop-up gøgl i små grupper. Den fælles madordning til aktører gennem Vennekredsen og fællesspisning til aftenfest er aflyst, men der lægges i stedet op til bålmad og lejr-hygge i mindre grupper.
Vi skal stadig passe på hinanden – sammen :0)

Årets middelaldertræf afvikles mandag d. 19. juli – lørdag d. 24. juli 2020. Du kan deltage som aktør/formidler med en middelalderaktivitet eller håndværk, som frivillig hjælper eller som bodholder, hvis du sælger Middelalder-sager (skal godkendes af centeret). For at tilmelde dig træffet skal du eller din gruppe være medlemmer af Vennekredsen, http://bmc-vennekreds.dk/ eller kontakt formand Lone S. Hansen på tlf.: 60183641.

 

BMV Vennekreds – Indkaldelse til generalforsamling


Kære medlemmer af Bornholms Middelaldercenters Vennekreds.

Denne mail ville under normale omstændigheder indeholde en indkaldelse til vores årlige generalforsamling på Bornholms Middelaldercenter. Men sådan er det desværre ikke i år pga. Corona. Vi må stadig ikke mødes mere end 5 personer og vi ved ikke om det når at ændre sig til den 21. marts, som er den dag vi havde udskudt vores generalforsamling til. Derfor kan bestyrelsen desværre ikke indkalde til en fysisk generalforsamling, som vi plejer.

Nyhedsbrev fra Vennekredsen – September 2020

Kære Venner,
Så skal vi for alvor i gang med efterårets aktiviteter i Vennekredsen.
Vi har nogle medlemslørdage, et par kurser, ingen udenøs ture, men snart et julemarked. Det var vist det efterår… 

Medlemslørdage i efteråret:

September – Lørdag den 5/9.
Vi mødes nede på gården kl. 9.30 til kaffe og boller, og derefter går vi op på pladsen ved Gildeshuset (eller farverhuset), hvor Majbritt kommer og giver en introduktion til sprang. På vejen op på pladsen, skal vi have klippet lidt pil, som vi skal bruge. Så tag gerne en rosensaks i lommen/kurven. Mon ikke der også kommer nogen, der laver noget andet – f.eks. snitter lidt i en pind.
Uanset hvad du laver, skal du være velkommen til at være med.
Centret har åbent kl. 11-15, så vi er i dragt og formidler vores håndværk til gæsterne.

Helle kommer også på lørdag, så hvis du gerne vil planlægge hvad du skal lave på sy- og læderkurset den 3-4/10, så kom og få en snak med hende.
Tove kommer også, så hvis du vil være med til at plantefarve i efterårsferien, kan du få en snak med hende om, hvilke planter du evt. kan samle sammen inden da.

Nyhedsbrev fra Vennekredsen – juni / juli 2020

Kære Venner,
Her kommer et midtvejs-nyhedsbrev fra Vennekredsen.  

Medlemslørdage:

Juli – lørdag den 4/7, holder vi medlemslørdag i dragt på pladsen.
Vi mødes kl. 10
Temaet er krympedåser med Lars, har du spørgsmål eller vil du vide lidt mere, så kontakt Lars på tlf. 2812 6261 eller lars@voresfamilie.dk
Du kan også se lidt om hvad det går ud på, her: https://youtu.be/sCk2Ob-C4so
Du er selvfølgelig også velkommen til at komme og lave noget andet.

August – lørdag den 1/8, holder vi igen medlemslørdag i dragt på pladsen.
Temaet afventer, men vi er i fuld gang med at finde et godt emne.

Nyhedsbrev fra Vennekredsen – Marts Aflysninger

Kære Venner,

Jeg håber, I alle har det godt, selvom nogle måske er i frivillig karantæne eller hjemsendt fra jobbet.
I er sikkert alle helt med på hvad der sker i vores verden og her på vores lille ø, lige i øjeblikket, og som mange andre foreninger mm. må vi desværre også aflyse nogle af den kommende tids aktiviteter.

Bestyrelsen har kikket på det, og er kommet frem til nedenstående.
Når vi nærmer os den 4/4, vil vi sende et nyhedsbrev ud igen, med status på vores arrangementer.

Nyhedsbrev fra Vennekredsen – Februar 2020

Kære Alle,

Så er den første måned på året allerede gået – næsten, og det er tid til nyhedsbrevet for februar.
Det er en kort måned, så det bliver et kort nyhedsbrev.

Først og fremmest har vi jo generalforsamling den 9/2, hvor jeg håber, at se rigtig mange af medlemmerne, men vi har også medlemslørdag nu på lørdag, hvor der nok især bliver syet i stor stil.

Nyhedsbrev fra Vennekredsen – Januar 2020

Kære Alle,

Rigtig glædeligt nytår til jer alle. Jeg glæder mig allerede til alle de dejlige timer vi skal have sammen på Bornholms Middelaldercenter, i det nye år. Jeg har vedhæftet Janes seneste Pressemeddelelse december BMC, der blev sendt ud lige inden jul. Måske ikke alle har set den i den lokale presse, men her er den fulde tekst.

Hvis man er meldt ind i Vennekredsen som en forening eller gruppe sender jeg typisk nyhedsbreve og anden info til den e-mail der står på tilmeldingen, men man må meget gerne kontakte mig, hvis man ønsker at få nyhedsbrevet tilsendt direkte til de enkelte medlemmer af gruppen.