Kære Venner,
Her kommer et midtvejs-nyhedsbrev fra Vennekredsen.
Juli – lørdag den 4/7, holder vi medlemslørdag i dragt på pladsen.
Vi mødes kl. 10
Temaet er krympedåser med Lars, har du spørgsmål eller vil du vide lidt mere, så kontakt Lars på tlf. 2812 6261 eller lars@voresfamilie.dk
Du kan også se lidt om hvad det går ud på, her: https://youtu.be/sCk2Ob-C4so
Du er selvfølgelig også velkommen til at komme og lave noget andet.
August – lørdag den 1/8, holder vi igen medlemslørdag i dragt på pladsen.
Temaet afventer, men vi er i fuld gang med at finde et godt emne.
Arbejdsdage på BMC:
Som tidligere skrevet, har vi ikke arrangeret nogen fælles arbejdsdage. Men der er en række opgaver, som centret gerne vil have hjælp til at få udført. Jeg har opgaveliste liggende fra Jane, med de opgaver som er allermest vigtige lige nu, skriv hvis du vil have en kopi. Desuden har Jane et stort ønske om hjælp til pølsebod/sneglehuset, i uge 29 + 30, det er noget hvor man får lidt instrukser i brug af kasseapparatet forinden og det vil derfor være godt hvis man kunne tage flere 3-4 timers vagter i løbet af ugerne. Så hvis du vil hjælpe med noget af dette – eller høre om der er andet du kan hjælpe med, så kontakt Jane på jane@bornholmsmiddelaldercenter.dk eller tlf. 2328 6740.
Middelaldertræf:
Pga. Corona og de hurtigt skiftende regler i denne forbindelse, er det i år Bornholms Middelaldercenter, der inviterer Vennekredsens medlemmer til at komme og slå lejr op på centret i uge 29. Dvs. træffet afholdes, som altid, som et samarbejde mellem Vennekredsen og centret, blot tilmelder man sig som enkeltperson/gruppe i år direkte til centret. Vennekredsens arbejdsgruppe hjælper BMC med at afholde og administrere træffet, og i uge 29 træder foreningens medlemmer til som frivillige formidlere og aktører, i det historiske miljø på centret.
Tilmelding her – https://da.surveymonkey.com
Fra Bornholms Middelaldercenters nyligt udsendte nyhedsbrev:
”I uge 29 inviterer BMC alle middelalder-entusiaster til at bo på centerets plads og formidle deres håndværk, viden, og levestil til gæsterne. Lejrene kommer til at fordele sig ud på centerets store plads, så vi kan holde god afstand. Her er det vigtigt at understrege, at BMC har plads til mere end 10.000 gæster om dagen efter sundhedsmyndighedernes beregninger – og på en god dag under træffet kommer der normalt max. 1000 gæster. Med andre ord; vi har masser af plads og lavt smittetryk! Hver telt bliver ansvarlig for, at både gæster og formidlere kan overholde kravene om afstand og hygiejne indenfor deres eget område. Vi skal nok informere Jer i lejrene om retningslinjerne, straks efter tilmeldingen.
Amfi-bakken foran scenen mærkes op, så der kan holdes 1 meter afstand til fremmede under alle shows og optræden. Gøglerne kalder ikke til forsamling, men laver pop-up gøgl i små grupper. Den fælles madordning til aktører gennem Vennekredsen og fællesspisning til aftenfest er aflyst, men der lægges i stedet op til bålmad og lejr-hygge i mindre grupper. Vi skal stadig passe på hinanden – sammen 😊
Årets middelaldertræf afvikles mandag d. 13. juli – lørdag d. 18. juli 2020. Du kan deltage som aktør/formidler med en middelalderaktivitet eller håndværk, som frivillig hjælper eller som bodholder, hvis du sælger Middelalder-sager (skal godkendes af centeret). For at tilmelde dig træffet skal du eller din gruppe være medlemmer af Vennekredsen, se mere her eller kontakt formand Lone S. Hansen på tlf.: 60183641.
Tilmeld dig på linket herunder senest lørdag d. 20. juni kl. 12.00
https://da.surveymonkey.com/ ”
Jeg kan supplere med at fortælle at:
- Ja, bazaren kommer igen i år.
- Ja, pladsplanen bliver med tydeligt afmærkede pladser og god afstand mellem alle lejre/boder.
- Ja, foreningen køber masser af håndsprit som udleveres til lejrene.
- Ja, man skal være medlem af foreningen for at deltage i træffet.
- Nej, der er ingen fællesspisning i år.
- Nej, der er ingen festaften i år.
- Nej, ingen må bo (overnatte) i husene i år.
Som det ser ud lige nu, er grænsen desværre stadig lukket for indrejse for svenskere. Men vi håber selvfølgelig, at der bliver åbnet op inden uge 29, så vi ikke skal være foruden vores svenske venner. https://politi.dk/-/media/mediefiler/corona/faktaark-vedr-graenser.pdf?la=da&hash=5C862CA04283B25E3C7E2A2A367636D6498CA509
Har du spørgsmål til træffet, kontakt gerne Jane eller Lone.
Du kan læse om centrets generelle retningslinjer i forhold til Covid-19 her: https://bornholmsmiddelaldercenter.dk/da/om-os/covid-19/
Med venlig hilsen
Pbv. Lone Schræddergaard Hansen
Formand for Støtteforeningen Bornholms Middelaldercenters Vennekreds