Kære Venner,
Det er blevet lysere, lunere og alting spirer, og så er det blevet tid til nyhedsbrevet for april. De næste par måneder får vi rigtig travlt, så kom og vær med, vi vil så gerne se dig.
Lørdag d. 5. april kl. 9:30-15. Medlemslørdag og forårsrengøring af husene på centret.
Vi mødes på BMC kl. 9:30 til en kop kaffe, bag efter skal vi gøre husene på middelalderpladsen rene og fine til påsken. Vi skal feje, støve af, fjerne spindelvæv, vaske ned og gøre pænt. Alle redskaber og materialer er på centret, men tag alligevel gerne din egen klud, kost og spand med, så vi ikke kommer til at mangle. Da vi serverer lidt frokost, skal du huske at tilmelde dig senest fredag den 4 /4, til mig eller Lena. Hvis vi ikke bliver færdige om lørdagen, fortsætter vi om søndagen. Kan du kun komme en af dagene eller bare et par timer, er det også fint. Al hjælp kan bruges og det plejer faktisk at være en super hyggelig dag.
Tirsdag d. 8. april kl. 17-21. Nørkleaften med hygge og håndarbejde.
Husk madpakke. Alle medlemmer – nye som gamle, er velkomne til at komme forbi med deres projekter, eller bare for at sige hej og få en snak.
Den 17-18-19. april Vi er på centret i påsken torsdag-fredag-lørdag.
Der bliver lavet mad, brikvævet, kæmpet i soldaterlejren og meget mere. Hvis du er noget du kunne tænke dig at lave, men er i tvivl om hvordan og hvorledes, så tøv ikke med at kontakte mig eller Lena. Tilmelding til frokost senest d. 13/4, til Lone
Søndag d. 27. april kl. 10-15. Sy- og læderkursus hvor man kan få hjælp af Helle, til at klippe/sy dragt, sko og/eller andet tilbehør. Vi har en del mønstre på centret til både dragter, sko, tasker og andet. Der er noget læder, og lidt stof man kan købe. Hvis du vil have hjælp og inspiration til at vælge andet stof og mønstre, er du velkommen til at kikke ind til vores nørkleaften. Hvis du er i tvivl om noget, kan du kontakte Helle Pfeiffer på 5154 1507. Tilmelding til Helle på sms, senest den 20/4.
Mandag d. 28. april kl. 9-13. Vinternetværk på BMC. Storytelling med Steiner. Der kommer en særskilt invitation til dette arrangement.
Kontingent 2025:
Skulle du være en af dem, der ikke har fået betalt kontingent, så skynd dig lidt at få det gjort, hvis du gerne vil blive ved med at modtage nyhedsbrevet og deltage i foreningens fantastiske aktiviteter, så bliver vi så glade 😊
Dette er det sidste nyhedsbrev du modtager, hvis du ikke har fået betalt for i år (med mindre vi har en aftale om at du betaler til træffet). Betal på MobilePay 71397 eller overfør til bankkonto 6060-0005843006 – husk at oplyse navn.
Maj kort:
- 3. maj : Medlemslørdag, papegøjeskydning og gratis åbningsdag på BMC. Tilmelding til frokost senest d. 30/4, til Lone
- 7. maj : Nørkleaften med hygge og håndværk
- 16-17. maj : Tur til Sjælland. Mere info følger snarest.
- Afventer dato. Vinternetværk på BMC. På Hammershus med Kjeld Borch Vest
Med venlig hilsen
Pbv. Lone Schræddergaard Hansen
Formand for Støtteforeningen Bornholms Middelaldercenters Vennekreds
Tlf. 6018 3641
Mail lone@voresfamilie.dk