Kære Medlem af Vennekredsen,
Så er vi allerede nået til årets anden måned, og nyhedsbrevet kommer flyvende ud til dig, sammen med dagsordenen til vores generalforsamling d. 9/2 2025, kl. 14:00 på BMC. Vi har allerede taget hul på aktiviteterne for februar, da vi i dag har haft en hyggelig medlemsdag med intro til kartning og spinding med håndten, samt info om musikinstrumenter i middelalderen.
Det næste vi har på programmet er:
Søndag d. 9/2, kl. 14:00 Generalforsamling – se længere nede.
Torsdag d. 13/2, kl. 17:00-19:00 Vinternetværk, Møller i middelalderen.
Vi får besøg af Jens Berthold, Chefarkæolog på Bornholms Museum, som vil fortælle om forskellige mølletyper etc. fra udgravninger i central Europa. Vi vil forbinde den viden til info om ”vores” mølle her på Rågelundsgård. Vi slutter aftenen med en snak om møllen nu, og muligheder for formidlingen i møllen fremadrettet. Afholdes i BMCs frokoststue og BMC sørger for kage/snacks. Tilmelding til Lena på lena@bornholmsmiddelaldercenter.dk
Onsdag d. 19/2, kl. 17:00 Nørkleaften med hygge og håndarbejde.
Husk madpakke. Alle medlemmer – nye som gamle, er velkomne til at komme forbi med deres projekter, eller bare for at sige hej og få en snak.
Søndag d. 23/2 har vi sølv-støbekursus i sand med Helle og Hans. Her kan du støbe et smykke, et bæltespænde, en fibula eller andet. Støbeformene er ikke så store, så emnet kan ikke være større end ca. 5×5 cm. Vi har nogle emner, men du kan også selv tage et emne med, som du vil bruge som model og hvis du har en gummihammer, så tag også den med. Du kan også tage sølv med som du kan bruge til at støbe med, og ellers kan du købe sølv af Helle til 5 kr. grammet. Kurset koster desuden 25 kr. pr. næse, til BMC (for strøm til smeltedigel). Tilmelding til Helle Pfeiffer på helle.pfeiffer@gmail.com senest d. 16/2. Max. 10 deltagere – først til mølle.
Kommende aktiviteter – kort (hvis de godkendes på generalforsamlingen):
1/3 Medlemsdag. Vi banker små kobber-bægre med Niels. Max 5 deltagere – først til mølle. Brugerbetaling for kobber. Tilmelding til mig senest d. 15/2. For dem der ikke laver kobberbægre, er der eget arbejde.
13/3 Nørkleaften
23/3 Sy- og læderkursus. Tilmelding til Helle senest d. 16/3
Dato afventer. BMC vinternetværk. Oplæg om formidlingsstrategi med Nicolaj.
16-17/5 tager vi en tur til Sjælland og besøger Middelalderhaven i Stege, og et par andre steder, som måske GeoCenter Møns Klint og Middelaldercentret i Nykøbing. Programmet ligger ikke helt fast endnu, men meld meget gerne tilbage til mig, om du har interesse i turen. Der vil være brugerbetaling for turen.
Generalforsamling
Vi glæder os til at byde dig velkommen til foreningens årlige generalforsamling, som finder sted søndag den 9. februar kl. 14:00 på Bornholms Middelaldercenter i udstillingen. For at gøre dagen lidt hyggelig vil der være
sodavand, kaffe/te og lækker kage/snacks til alle fremmødte.
Generalforsamlingen er foreningens øverste demokratiske myndighed, det er her du har mulighed for at få påvirke og forme fællesskabet. Ud over at godkende regnskab og andre vigtige emner, opfordrer vi dig til at komme med forslag til aktiviteter du gerne vil se på kalenderen, du kan også få svar på spørgsmål om foreningen eller du kan overveje at stille op til en bestyrelsespost og være med til at præge retningen for foreningen. Bestyrelsen vil meget gerne have en engageret og aktiv generalforsamling, med en masse gode idéer og input til det kommende år.
Iflg. vores vedtægter kan der sidde op til 12 stemmeberettigede medlemmer i bestyrelsen, og der er pt. flg. ledige pladser i bestyrelsen, som vi meget gerne vil have besat med nye medlemmer.
3 stemmeberettigede menige medlemmer
1 kasserer
1 revisor
2 suppleanter
Vi er skal især have fundet en ny kasserer, da der er nødvendigt for at have en forening. Så hvis du har lyst til at påtage dig denne opgave, vil vi blive meget taknemmelige. Vores nuværende kasserer stopper pga. sygdom, men vil meget gerne hjælpe en ny kasserer i gang. Hvis du føler dig inspireret til at deltage mere aktivt i vores forening, er dette din chance, og du er naturligvis velkommen til at kontakte til mig, hvis du ønsker at høre mere om bestyrelsesarbejdet. Kender du en udenfor foreningen som kunne være interesseret, hører vi også meget gerne fra dig. Dagsorden samt gældende vedtægter er vedhæftet denne mail og vil også kunne ses på vores hjemmeside.
Vi ser frem til en fantastisk dag med fællesskab og inspirerende snak!
Og så er det jo også blevet tid til at betale kontingent for 2025. Iflg. vores vedtægter skal der betales som flg. ”Medlemskontingentet dækker ét år, fra den 1. januar til den 31. december, og forfalder til betaling straks efter indmeldelse for nye medlemmer og senest den 31. januar for medlemmer der har været medlem året før.”
Prisen er uændret fra sidste år:
Personligt medlem 200 kr.
Familie medlem 400 kr.
Gruppemedlem 600 kr.
Hvis du var medlem i 2024 behøver du ikke at udfylde selve indmeldelsesblanketten på vores hjemmeside igen, men – husk at skrive dit navn på din betaling, uanset hvordan du betaler, så vi kan se hvem betalingen kommer fra.
Indbetaling til Sydbank konto 6060 – 000 5843006 eller MobilePay 71397
Med venlig hilsen
Pbv. Lone Schræddergaard Hansen
Formand for Støtteforeningen Bornholms Middelaldercenters Vennekreds
Tlf. 6018 3641
Mail lone@voresfamilie.dk
Vennekredsens hjemmeside www.bmc-vennekreds.dk
Facebook for alle https://www.facebook.com/groups/bmcvennekreds
Facebook kun for medlemmer https://www.facebook.com/groups/860996954702007