Generalforsamling 2022
Der er indkaldt til ordinær generalforsamling søndag den 6. februar 2022, kl. 14.00 på BMC – oppe i udstillingen.
Dagsorden er iflg. vedtægterne, og der er ingen indkomne forslag.
Men vi har en lille udfordring. Vores kasserer – Heidi, trækker sig af personlige årsager, så vi skal have fundet en ny kasserer. Hun er ikke på ordinært valg i år, så det er kun for den resterende periode af Heidis valgperiode, dvs. for 1 år, at vi skal have fundet en afløser (i første omgang). Bestyrelsen har forsøgt at finde en ny kasserer at pege på, men det har desværre ikke været muligt. Derfor vil vi gerne opfordre til, at alle lægger hovedet i blød for at finde en ny person til posten – eller endnu bedre – at du selv stiller op.
GF2022 Dagsorden
Vedtægter BMV 2021 godkendt Generalforsamling
Når vi nu skal sidde til generalforsamlingen en hel, lang søndag eftermiddag, så skal vi da have noget lækkert! Og da det gik så godt til vores julekomsammen, med et sammenskudsgilde, så prøver vi igen til vores generalforsamling – bare med kager. Derfor synes vi det kunne være sjovt, hvis du tager en kage, lidt småkager eller noget andet godt og lækkert med, så vi kan få et (næsten) ægte sønderjysk kagebord. Kagerne kan indleveres (anonymt) i køkkenet på gården, og så skal vi nok ekspedere dem op i udstillingen. Du bestemmer selv om det skal være småkager fra tanken, hjemmelavet sandkage eller det helt store konditorværk – og har du slet ikke noget med, er du selvfølgelig hjertelig velkommen alligevel. Vi glæder os bare så meget til at se hvad du finder på.
Dagsorden iflg. vedtægterne:
1. Valg af stemmetællere
2. Valg af dirigent
3. Valg af referent
4. Bestyrelsens beretning og generalforsamlingens godkendelse af denne
5. Regnskabsaflæggelse
6. Fastsættelse af kontingent
7. Godkendelse af budget
8. Forelæggelse af det kommende års aktiviteter
9. Indkomne forslag
10. Vedtægtsændringer
11. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter på valg
Valg af formand
Valg af kasserer
Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer
Valg af suppleanter
12. Valg af revisor og revisorsuppleant
13. Eventuelt
Kontingent 2022: Hvis du allerede nu vil betale kontingent for 2022, er vi jo rigtig glade for det. Men vi vil lige minde om, at det på sidste års generalforsamling blev besluttet, at hæve kontingentet som flg.
Personligt medlem 200 kr.
Familie medlem 400 kr.
Gruppemedlem 600 kr.
Hvis du var medlem i 2021 behøver du ikke at udfylde selve indmeldelsesblanketten igen, men – husk at skrive dit navn på din betaling, uanset hvordan du betaler.
Indbetaling til Sydbank konto 6060 – 000 5843006 eller MobilePay 71397
På gensyn på søndag til kagebord og generalforsamling, jeg glæder mig allerede til at fortælle om forårets program.
Med venlig hilsen
Pbv. Lone Schræddergaard Hansen
Formand for Støtteforeningen Bornholms Middelaldercenters Vennekreds
Tlf. 6018 3641
Mail lone@voresfamilie.dk