Så blev det 1. april og jeg sidder stadig her bag skærmen – jeg ville nu hellere havde været sammen med alle jer andre oppe på middelaldercentret og lave vores forskellige aktiviteter i systuen, eller på pladsen i gang med at gøre klar til den nye sæson.
Men sådan er det bare ikke lige nu. Men så måske alligevel… for Jane sender en invitation til, at komme op enkeltvis eller i små hold, og gøre husene klar og selvom påsken blev aflyst i år, satser vi stadig på, centret åbner til Bornholmerdagen den 2/5. Og så må jeg jo (desværre) tilføje, at alle arrangementer og aktiviteter herunder, planlægges med forbehold for Corona-aflysninger. Hvis det skulle blive tilfældet, skriver vi ud og aflyser i så god tid, som muligt.
Så lige nu, ser vores aktivitetsprogram for de næste par måneder, sådan ud:
Planlagt |
Aflyst/udsat |
Afventer |
Afholdes |
|
April: | ||||
4. | Medlemslørdag med Lena | X | ||
8-9-10. | Påske på BMC + pilefletterkursus | X | ||
18. | Tjæredag på BMC | X | ||
22. | Aktivitetsgruppemøde | Via mail eller andet | ||
25. | Lampekursus | X | ||
Maj: | ||||
2. | Bornholmerdag med aktiviteter på pladsen | X | ||
2. | Medlemsfest og papegøjeskydning | X | ||
8-9. | St. Bededag | X | ||
21-23. | Kr. Himmelfart | X | ||
Sy-sammendag | X | |||
Rundtur på pladsen med Lena | X | |||
Pileflet kursus | X |
Byg en hudlampe.
Lørdag d. 25. april, kl. 10.00 bygger vi hudlamper hos Lars (og mig) i Nexø, det meste foregår udendørs og lidt på værkstedet. Lars’ hudlamper kan bygges i Ask eller Eg og kan bygges i rund eller firkantet udgave. Skriv gerne hvilken du kunne tænke dig at bygge, og om du bygger en her og tager stumper med hjem til en mere osv. Kurset er gratis for medlemmer af vennekredsen, men der bliver en egen betaling for materialer. Materialeudgift på 130,- pr. lampe. Tilmelding: Lars Hansen på tlf. 2812 6261 eller lars@voresfamilie.dk
Bornholmerdag, papegøjeskydning og medlemsfest.
Lørdag den 2/5 åbner Bornholms Middelaldercenter for sæsonen og samtidig er der Bornholmerdag – dvs. gratis adgang for gæsterne. Vi fra Vennekredsen, vil gerne så mange medlemmer og aktiviteter på pladsen som muligt. Både fordi vi selv skal hygge os, men også fordi vi forventer, at der kommer mange lokale denne dag, så det er en god dag for foreningen, at reklamere lidt for os selv og rekruttere nye medlemmer til vores fantastiske fællesskab. Centret har åbent for gæster kl. 11-15, men efter lukketid (kl. 16.00) har vi papegøjeskydning for medlemmerne og senere (ca. kl. 18.00) spiser vi noget god mad sammen, til årets medlemsfest. Tilmelding til Bornholmerdag og medlemsfest senest lørdag den 25. april til Ann-Charlot på tlf. 2025 8005 eller mail: Ann-charlothenriksen@hotmail.com
Den nye papegøje konge blev AC. Niels Larsen overrakte trofæet og gav den nye ejer et ordentlig kram.
Slået op af Martin Holm i Lørdag den 4. maj 2019
Middelaldertræf i uge 29.
Jo-jo, den er god nok, vi skal selvfølgelig have middelaldertræf på Bornholms Middelaldercenter som vi plejer, i uge 29. Modellen kender I jo efterhånden, men aktivitetsgruppen kan fortælle, at der bliver mulighed for at købe mad i træfugen, og ligesom sidste år forventer vi, at vi får maden leveret udefra. Vi har dog været nødt til, at sætte prisen lidt op så det koster 450 kr. for hele ugen og 100 kr. for én enkelt dag. Men til denne pris, får du også mad (hele ugen) morgen-middag-aften + festaften. Og så vender vi tilbage til den gamle model, hvor man skal være medlem af Vennekredsen for at deltage i træffet. Det er jo et medlemstræf, og foreningen bruger en del penge på at sætte det hele op. En anden ændring i årets træf er, at vores festaften flyttes til lørdag aften (i stedet for fredag). Til gengæld arbejder aktivitetsgruppen og centret på, at gøre den ekstra festlig og hyggelig for alle.
BMV afholder træffet i tæt samarbejde med BMC og det er aktivitetsgruppen, der står for planlægningen i foreningen. Der vil være fælles aktiviteter, mulighed for fællesspisning, festaften og mulighed for lån af dragter og så selvfølgelig salg af div. guld eller grandkogler i bazaren. Når vi når lidt længere hen i planlægningen, vil pladsplanen også blive udarbejdet i samarbejde med BMC. Det er foreningens aktivitetsgruppe der står for planlægningen af træffet, og der er altid plads til flere, der gerne vil være aktive omkring planlægningen af træf og vores andre foreningsaktiviteter.
Det er som altid BMC der har ansvaret for rammen/pladsen, og det er dem der har det sidste ord i forhold til hvad der kan godkendes af dragter og udstyr mm. på pladsen, og det er dem der skal stå inde for, at sikkerhed mm. er i orden. Alle salgsboder (herunder madboder) skal godkendes af BMC.
Træffet handler om at vi alle skal have en helt fantastisk uge og at gæsterne får en fantastisk oplevelse hvor de møder nogle engagerede, autentiske, positive mennesker, som giver dem den allerbedste historieformidling de kan få i denne sommer.
Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Jane Lindedam på jane@bornholmsmiddelaldercenter.dk eller tlf. 5649 8319 eller du kan kontakte mig (se herunder).
Tilmelding til Middelaldertræf 2020, Uge 29
Meddelelser fra Jane/BMC:
Kære Vennekreds,
-
- Kasper og Lena har knoklet for at få researchen bag tema-rummet klar, så sørøverne kan tage deres første indtog i udstillingen/aktivitetsrummet i 2020. Som baggrundsviden for Sørøver-temaet sender vi Jer denne skrivelse til frivillig læsning (vedhæftet). Det vil give Jer mulighed for at koble sørøverviden på Jeres eksisterende viden, så I kan henvise til udstillingen og svare på spørgsmål herom fra gæsterne. Lidt hyggelæsning til hjemmetimerne! Centeret planlægger også at bidrage med et oplæg om sørøver-temaet på en af Jeres medlemslørdage i starten af sæsonen – afhængig naturligvis af myndighedernes meldinger for hvornår/hvordan Danmark åbner op igen.
- Vi gør vores bedste for at få BMC godt igennem Corona-nedlukningen og det er vores håb at vi stadig kan åbne officielt 2. maj, så det ”kun” er påsken og tidlige lejrskoler vi har mistet. Alle vi fastansatte er på nedsat tid i øjeblikket for at spare hvor vi kan. Men der er stadig mulighed for at man enkelt- eller parvis, kan komme og hjælpe centeret med at blive sæsonklar. Det kræver blot at man koordinerer med Jane (tlf. 2328 6740) eller Peter (tlf. 5135 8501) for evt. materialer og varme på toilettet ved museumsbutikken, så rengør og stiller vi håndsprit klar derude!
Opgaverne kan være:
-
- Feje husene (gulve, vindueskarme, spindelvæv) og fjerne stearin + vaske borde af med Rodalon.
- Pottemager
- Gildeshus
- Køkkenhuset
- Stormandshus
- Kapel
- Tårnet
- Klippe pil til reparation af staldens gavl (aftales med Peter)
- Klippe træer/skud ned på gangbroen om palisaderne
- Reparere pilehegn (ved smedjen) eller kvashegn
- Lave pilefletssider til bedene i urtehaven
- Hvis I er et lille team af træhåndværkere (2-3 stk.) er der reparationsopgaver på galgebakken (hjul og stejle blæst omkuld), på palisaderne (rækværk og understøttere) og broen ved møllen
- Rengøring i indgang/kiosk og toiletter
- Feje husene (gulve, vindueskarme, spindelvæv) og fjerne stearin + vaske borde af med Rodalon.
Hvorvidt vi holder tjære- kalkedag d. 18/4 som ellers påtænkt, kommer an på meldingerne i den nærmeste fremtid og hvor meget klargøring vi ellers har nået med husene.
Håber at høre fra Jer og at alle ellers er ved godt helbred og mod – det er vi på BMC – på afstand af hinanden.
Med venlig hilsen
Jane Lindedam
Kontingent 2020.
Du kan stadig når det – at indbetale kontingent til Vennekredsen for 2020, hvis du gerne vil være med til vores aktiviteter.
Prisen på kontingent for 2020 er som flg.:
Personligt medlem 175 kr.
Familie medlem 350 kr.
Gruppemedlem 500 kr.
Indbetaling til Sydbank konto 60
60 – 000 5843006 eller MobilePay 71397 – husk at skrive dit navn.
Bestyrelsen vil gerne understrege, at gruppemedlemskabet er beregnet for foreninger, klubber, institutioner og lign., helt som det altid har været.
Men hvis du er i tvivl om hvor du hører til, så kontakt gerne kasserer Heidi på tlf. 2623 9810, så hjælper hun dig videre.
Det var vist alt for nu – jeg glæder mig til at se jer alle igen!
Med venlig hilsen
Pbv. Lone Schræddergaard Hansen
Formand for Støtteforeningen Bornholms Middelaldercenters Vennekreds
Tlf. 6018 3641
Mail lone@voresfamilie.dk
Vennekredsen: bmc-vennekreds.dk
Facebook: https://www.facebook.com/groups/bmcvennekreds/