Kære Venner,
Så er vi på vej ind i efteråret, og vi skal i gang med lidt foreningsaktiviteter i Vennekredsen igen. Vi har en masse gode planer for efteråret, nogle er der dato på, og andre er stadig under planlægning. Men vi skal lave en masse forskellige sjove, lærerige og sociale ting sammen.
Medlemslørdage i efteråret:
September – Lørdag den 4/9 er aflyst.
I stedet for har vi medlems- og miniarbejdsdag den 11/9 på BMC.
Vi mødes nede på gården kl. 10.00 til kaffe og lidt brød (bare fordi det er så længe siden), og derefter går vi op på pladsen ved farverhuset – hvis det er godt vejr, ellers går vi op på Stormandsgården. Vi er i dragt, da der er åbent på centret, kl. 11-15.
Majbritt kommer og lærer os grundprincipperne i sprang, du skal selv medbringe en garnrest – i kvalitet som strømpegarn, og så vil du blive guidet videre derfra.
Når centret lukker skal vi have flyttet resterne af det sidste brænde fra træffet, så vi vil blive meget glade, hvis der var et par friske svende og svendinder, der kunne blive og give en hånd med at få fyldt brændet i poser efter lukketid, så vi kan få det pænt stabler på lageret. Aktivitetsgruppen arbejder på at arrangere en fælles-aktivitet, vi melder ud hurtigst muligt hvad vi skal lave.
Oktober – Lørdag den 2/10
Har vi medlemsfamiliedag.
Vi mødes nede på gården kl. 9.30 til kaffe og brød. Derefter er planen, at ca. kl. 10.30 vi går op på pladsen, hvor vi skal lære nogle sjove middelalder lege og skyde med bue og pil. Vi er selvfølgelig afhængige af hvordan vejret bliver, men det samler vi op på når vi nærmer os. Der er lukket på centret, så vi har det hele for os selv. Kan du/I ikke være med fra starten, må man meget gerne støde til, i løbet af dagen.
Vi slutter ca. kl. 15.00.
November – Lørdag den 6/11
Nu bliver det lidt frækt, for der skal vi have undertøjsdag 😲
Vi mødes nede på gården kl. 9.30 til kaffe og brød. Herefter er det planen, at vi skal sy undertøj, sokker, underkjoler, nattøj eller hvad man eller kunne synes ville være sjovt, og som man ikke lige plejer at lave. Vi hjælpes ad, og Mona og Lone finder nogle mønstre og andet inspiration frem. Man skal selv sørge for materialer, men når vi nærmer os, kan vi jo se, om der er stemning for at lave et fælleskøb af stof mm.
December – Lørdag den 4/12.
Har vi vores julehyggedag med fællesspisning og pakkespil. Mere info kommer senere.
Efterårsferie:
I uge 42 er der åbent på centret mandag til lørdag, kl. 11-16. Vennekredsen har fællesaktiviteter på pladsen torsdag-fredag-lørdag. Aktivitetsgruppen er i fuld gang med at finde et rigtig godt tema eller kursus til disse dage – det bliver muligvis noget med pileflet. Men man er naturligvis altid velkommen, også med sine egne aktiviteter eller bare for at være med og hygge med os andre. Flere detaljer kommer i oktober nyhedsbrevet.
Biograftur:
Vi skal prøve noget nyt, vi skal nemlig en tur i Rønne Bio sammen. Torsdag den 14. september skal vi til forpremiere på Margrethe den første, kl. 18.30. Filmen varer i 2 timer og billetten koster 100 kr. pr. person. Du kan læse om filmen her https://www.ronnebio.dk/movie_details/6777_date=2021-09-14 Da vi skal bestille billetter, skal du tilmelde dig hos Dutten på dutten.mtx@gmail.com eller tlf. 52505330, senest den 7. september.
Ture:
Vi har nu, et par gange, forsøgt at arrangere en tur til Nationalmuseet for at se den nye-nye vikingeudstilling og til Sagnlandet Lejre for at se den (næsten) nye vikingehal, og i år skal det bare kunne lade sig gøre. Aktivitetsgruppen arbejder på, at vi kommer afsted på en weekendtur den 16-17. oktober, og så tager vi begge steder i samme omgang og muligvis med en smuttur til Lejre Museum. Vi satser på, at køre i 3-4 biler, hvor vi fordeler dem der gerne vil med på turen. Vi er også i gang med, at arrangere et sted, hvor vi alle kan overnatte. Vi er stadig i gang med planlægningen, men sæt allerede nu kryds i kalenderen, så du ikke går glip af dette fantastiske arrangement.
Kurser:
Vi har indtil videre to kurser på programmet i efteråret. Et sy-kursus hvor du kan sy dragter og andet udstyr og et læderkursus hvor du kan lave sko, tasker, skeder eller andet, begge med Helle Pfeiffer vejleder. Datoer kommer senere, men der bliver ét kursus i oktober og ét i november.
”Mine fantastiske 9 uger på Sorte Muld.
Du har måske set, at Klaus holder foredrag om Sorte Muld på centret den 11/9, kl. 19.30-21.00, det er et åbent arrangement for alle, og man skal betale entré. Men vi har aftalt, at Vennekredsen får det samme foredrag en dag, hvor vi har Klaus helt for os selv, og hvor det vil være gratis for medlemmer af Vennekredsen. Der er ikke fastsat nogen dato endnu, men det bliver i løbet af efteråret.
”Mine fantastiske 9 uger på Sorte Muld.
Særarrangement med aftenhygge i Stormandens dal
Tag med på denne tidsrejse, når amatørarkæolog Klaus Thorsen fortæller om de spændende fund på udgravningerne ved Sorte Muld i år. Sorte Muld, der ligger på et højdedrag over Svaneke i Ibsker sogn, har været beboet fra ca. 700 f.Kr. til ca. 800 e.Kr. Og Klaus har den glæde at være med til at finde mange af Sorte Mulds næsten 3.250 sirligt prægede små guldblikbilleder, som kaldes guldgubber.
Hør svarene på f.eks. spørgsmålet om “Hvad fandt vi og hvad fandt vi ud af?” Foredraget foregår i den stemningsfyldte festsal på Stormandsgården med ild i ildstedet og en mjød til start. Her kan du føle historiens vingesus i de hyggelige omgivelser og få en helt særlig kulturhistorisk oplevelse.”
Julemarked:
Bornholms bedste julemarked – for hele familien
Nå, men nu er der jo kun små 4 mdr. til juleaften, så vi skal så småt i gang med, at planlægge vores årlige julemarked. Det bliver lørdag den 11/12 at vi har julemarked på BMC. Så hvis du skal have en bod, eller vil du op og være en del af hyggen, så sæt allerede nu kryds i kalenderen. Mere info kommer meget snart.
Det var alt for nu.
Vi ses
Med venlig hilsen
Ann-Charlot Runge Henriksen