Kære Venner 🌿
Som tiden dog flyver afsted. Vi er allerede på vej ind i september, og dermed også en masse nye aktiviteter – husk tilmelding! 😊
Invitation fra Bornholms Middelaldercenter/Jane
Kære alle vennekredsere,
Fredag d. 29/8 vil vi brænde vores pottemagerovn. Vi forventer at starte omkring centerets åbningstid (kl. 11), og langsomt arbejde bålet ind i ovnen og derefter op i temperatur. Vi forventer det kommer til at tage til langt ud på natten, så sæt et kryds i kalenderen, tag picnickurven med og hyg med os ved pottemagerhuset fredag eftermiddag / aften 😊 Ligger du inde med noget keramik som du tør ofre, sætter vi gerne noget med i forsøget.
Lørdag d. 6/9 kl. 19:00-20:00 kunne det være skønt hvis man havde lyst til at møde op ved frihedsstøtten på Hammershus – i dragt – og give stemning til et af vores arrangementer til Nat-i-naturen. Her leverer Aino middelaldersange med trommespil omkring bålet og det ville være sejt hvis BMV kunne byde gæsterne op til kædedans. Skriv gerne til Jane hvis I tænker at komme til det ene eller begge ting :0)
Derefter bliver det Kulturuge på Bornholm og der har vi flere events på programmet, Bornholms Kulturuge – Bornholms Middelaldercenter
HUSK at alle med Kultur/Craftweek armbånd har gratis entré på centeret. Spred ordet – og kom gerne i dragt og skab ekstra liv på pladsen i løbet af dagene.
Lørdag d. 6. september kl. 9:30–15:00 – Medlemsdag med middelaldermad
En hel dag i madens tegn! Vi starter med kaffe og brød på gården, og bagefter går vi til Stegerset, hvor vi sammen tilbereder dagens menu (følger senere). Ud over at lave mad får vi masser af tid til at dele erfaringer og inspiration – og naturligvis nyde alle herlighederne til sidst! Alle kan deltage – både ny og gamle kogekoner og -mænd.
OBS: Tilmelding gælder både for dem der laver mad – og dem der blot vil spise med. Husk også at vi er i dragt, da centret har åbent denne dag. Se menu mm. i vedhæftede invitation. – Mad over bål 2025
📝 Tilmelding senest d. 1/9 til Lone på
📧 lone@voresfamilie.dk eller 📞 6018 3641
Lørdag d. 13. september kl. 14:00: Vikingegilde med Burgundaland – Det bliver en dag med sjov, modeshow, lege og gilde! Tilmelding udløbet, men ville du gerne have været med, så kontakt Lotte og Jakob på vikingegaard@gmail.com og hør om der måske skulle være et afbud.
Onsdag d. 17. september kl. 17–21 – Nørkleaften
En aften med hygge og håndarbejde. Alle medlemmer – nye som gamle, er velkomne til at komme forbi med deres projekter, eller bare for at sige hej og få en snak. Husk madpakke.
Søndag d. 21. september kl. 10–15 – Sy- og læderkursus
Drømmer du om ny dragt, sko eller måske en taske? Så kom og få hjælp af Helle, der står klar med mønstre, tips og vejledning. Vi har lidt stof og læder til salg, og du kan også få gode råd til selv at finde materialer. Og du er altid velkommen til at kigge forbi til en nørkleaften først, hvis du har spørgsmål inden kurset.
På systuen har vi en bog med middelalderfund af fibulaer mm. Du kan tegne en fibula af, og save den ud i en speciel træ/plastik-masse, som du så kan bruge som støbeform til at lave en sølvfibula. Du kan ikke støbe på sykursusdagen, men der kommer et støbekursus senere på året.
📝 Tilmelding til Helle på sms senest d. 14/9
📞 5154 1507
Lørdag d. 4. oktober kl. 9:30–15:00 – Medlemsdag med keramik i middelalderen
Vi mødes til kaffe og brød, og herefter skal vi høre om, og prøve at lave vores eget middelalderkeramik. Program for dagen kommer senere.
📝 Tilmelding senest d. 13/9 til Lone på
📧 lone@voresfamilie.dk eller 📞 6018 3641
Torsdag d. 9. oktober kl. 17–21 – Nørkleaften
En aften med hygge og håndarbejde. Alle medlemmer – nye som gamle, er velkomne til at komme forbi med deres projekter, eller bare for at sige hej og få en snak. Husk madpakke.
Torsdag-fredag-lørdag d. 16-17-18. oktober kl. 11:00–16:00 – Efterårsferie på middelaldercentret
Skolerne har efterårsferie og centret har åbent. Vennekredsen er på pladsen, hvor temaet er alt-i-uld. Så har du lyst til at komme og væve, brikvæve, nålebinde, brodere eller andet, så kom glad 😊 Vi starter sent, og det er en kort dag, så der er ikke frokost som sådan. Men vi har kaffe på kanden og ostemadder til alle, hele dagen.
📝 Tilmelding til kaffe mm senest d. 4/10 til Lone på
📧 lone@voresfamilie.dk eller 📞 6018 3641










