Vi behandler personoplysninger på medlemmerne og skal overholde lovgivningen og principperne for god databehandlingsskik.
Derfor har vi vedtaget denne privatlivspolitik, der kort fortæller, hvordan vi behandler personoplysninger, der sikrer en lovlig og gennemsigtig behandling.
Du vil altid kunne finde den nyeste PDF version, på foreningens hjemmeside
Så er det lige op over, Uge 29 på Bornholms Middelaldercenter.
For vennekredsen og venner, er der Middelaldertræf hele ugen, og for gæsterne, er der annonceret Middelalderdage i tre dage, og ildnætter i 2.
Middeladertæffet er en fest, hvor man mødes med gamle venner, som man måske ikke har set et helt år, fra nær og fjern.
Middelaldertræffet på Bornholms Middelaldercenter giver dig mulighed for, at afprøve et nyt håndværk, de som formidler håndværk, som f.eks. nålebinding, trædrejning, bødker og andet spændende lærer gerne videre, hvis du spørger 😉
Kom forbi som medlem, eller gæst.
Vores vennekreds tilbyder medlemsskab som giver gratis adgang til Middelaldercentret året rundt!
Det giver dog ikke adgang til special arrangementer som Ildnatten!
Vennekredsen har mistet et mangeårigt medlem og en god ven. Lars Madsen afgik ved døden, fredag d. 29. juni.
Lars har været med til at præge Vennekredsens arbejde i de sidste mange år, både da han var medlem af bestyrelsen, og som en stor og engageret del af foreningens aktiviteter på centret. Han var en dygtig mand og vellidt af alle og ydede en ihærdig indsats til foreningens og medlemmernes bedste. Vi kommer til at savne hans input og hans rolige og omgængelige gemyt.
Kældermester, brygmester og kanonkonge var blandt Lars titler og interesser. Han stillede altid gerne op, og formidlede ud fra sin store viden om historisk øl på en meget velkvalificeret og tilgængelig måde, som altid fangede tilhørerne. Han var kendt for sit eget gode øl, som foreningen har nydt godt af til mange arrangementer, og som han gavmildt uddelte smagsprøver af i Grethes og hans lejr, hvor der også altid var tid til en god snak. Han har i tidens løb afholdt flere kurser i ølbrygning, som altid var velbesøgte og som såede frø hos nye ølbryggere, der nu må løfte den tunge arv.
Også sortkrudt havde Lars interesse, og han stillede glad og gerne op til kanonaffyring, ved enhver lejlighed. Braget kom af og til lidt bag på nogle, men blev altid modtaget med jubel og klapsalver – eller et skud retur, fra modstanderen.
Lars var et stilfærdigt menneske, der ikke gjorde det store væsen ud af sig. Men han var altid klar med en hjælpende hånd og et godt råd og havde altid et lunt glimt i øjet.
I Vennekredsens bestyrelse har han tidligere varetaget posten som næstformand, hvor han var et værdifuldt og respekteret medlem samt en stor støtte, for mig som formand.
Vi sender de varmeste tanker til Grethe og familien.
Æret være Lars minde.
OBS!
Denne mail er udsendt på d. 3/5, til de af foreningens medlemmer, der har indbetalt kontingent her.
Med venlig hilsen
Ann-Charlot Henriksen – Kasserer i Vennekredsen
———————————————————————-
Ekstraordinær generalforsamling
Kære medlemmer af vennekredsen.
I indkaldes her med til ekstraordinær generalforsamling på Bornholms middelaldercenter d. 3. juni kl. 14:00
I efteråret sidste år opstod der en konflikt i bestyrelsen som er blevet diskuteret meget i vennekredsens ”gamle” og ”nye” bestyrelse, og vi er nu blevet enige om, at vi holder en ekstraordinær generalforsamling, da vi ønsker denne sag lukket.
Vi har valgt at gøre det på denne måde da det er det bedste for vennekredsens fremtid.
Vi håber på at se jer alle sammen, og få denne sag lukket så vi kan planlægge et vellykket træf ?
Dagsorden for ekstraordinær generalforsamling d. 3. juni 2018:
1. Valg af referent
2. Valg af ordstyrer
3. Fremlæggelse af sagen
4. Valg af formand
5. Valg af bestyrelse
6. Evt?
Med venlig hilsen
Ann-Charlot Runge Henriksen (kasserer i vennekredsen)
Så har vi taget hul på et nyt foreningsår, og det først nyhedsbrev er hermed sendt ud.
Vi har ikke aktivitetslisten for året klar endnu, men så snart vi har den, bliver den også sendt ud.
Men bare rolig, der kommer til at være en masse gode aktiviteter – også i år.
Så er det ved at være tid igen, til årets højdepunkt !
Generelforsamlingen, der giver dig mere medbestemmelse 🙂
Vennekredsens generelforsamling ligger i år søndag den 4. februar, kl. 14.00 på BMC.
Sidste frist for indsendelse til punkter til dagsordenen, under §9 – indkomne forslag, er søndag den 21. januar.
Bo havde desværre konstateret, at de lokaler vi havde fået på Mosiakskolen, ikke var det bedste der kunne ske for vores telte i Vennekredsen.
Megen fugt, og regn / kondens fra taget på lageret, har gjort at teltene som skulle ligge tørt, var begyndt at suge lidt rigeligt fugt til sig.
Så efter en hurtigt beslutning, fik Bo som primusmotor stablet en lille flok folk på benene, og fik byttet rundt på lokaler, og lagt teltene indenfor under tag, hvor der er en anden luftfugtighed, så må vi bare håbe, at det var tids nok 🙁
Så blev julemarkedet klaret, fint vejr, forholdsvis mange gæster – og en masse glade og positive bodholdere, og ikke mindst gang i klejnevrideriet hos Bo & Co.
Man kan vist godt sige at vejret var med os, da julemarkedet lukkede kl. 15,00, begyndte det at støvregne, men den megen regn fra sommeren, og helt op til julemarkedet, gjorde sit til, at folk ligesom blev hængende lidt længere, i hvert tilfælde når det galdt P-Pladsen :- )
Vennekredsen er en støtteforening for Bornholms Middelaldercenter. Den er for alle, der er interesserede i den danske middelalder. Læs mere om Vennekredsen her >