Kære Venner,
Så er det officielt blevet forår, og vi tager fluks hul på en temmelig fyldt aktivitetskalender for april/maj måned.
Jeg har vedhæftet referatet fra generalforsamlingen, der fra i morgen også kan også læses på vores hjemmeside og så er de opdaterede vedtægter, der træder i kraft 2024, også vedhæftet. Endelig er den aktuelle aktivitetsplan også med i denne mail.
Den korte udgave:
1/4 : Medlemslørdag – træfarbejdsdag
6-7-8/4 : Påske på BMC
15/4 : Sykursus
22/4 : Familie- medlemsdag
27/4 : Nørkleaften
6/5 : Bornholmerdag/medlemsfest/papegøjeskydning
Den lidt længere udgave:
Medlemsdag: Lørdag den 1/4 har vi medlemsdag hvor vi mødes kl. 9:30 til en kop formiddagskaffe og brød, og så er der træfarbejdsdag hvor vi skal sortere og reparere flag og vimpler, så vi kan få lavet nogle gode afmærkninger af vejene rundt på træfpladsen til sommer, og sørge for, at gæsterne kommer helt ud i de yderste kroge. Bo kommer med morgen-/formiddagsbrød, og så kommer Mona kl. 10:30 og hun har styr på det med flagene. Vi skal også snakke lidt om hvad vi skal lave i påsken på BMC. Og ellers er der som altid fri leg, med eget håndværk.
Påske, den 6-7-8. april: Vennekredsen er aktive på pladsen på BMC i påsken, centrets åbningstid er kl. 11-16. Vi holder til i Gildehuset, hvor man kan komme og være med, med sin egen aktivitet, sammen med os andre. Vi hygger sammen, og der bliver lavet lidt fælles frokost. Håndarbejde, træhåndværk, smede eller noget helt andet – kom glad hvis du vil være med til at gøre påsken lidt festlig, for os selv og for gæsterne. Hvis du gerne vil hjælpe centret, med aktiviteter i deres program, kan du kontakte Jane Lindedam på jane@bornholmsmiddelaldercenter.dk
Vi har jo tidligere haft en lille gruppe, der går rundt og synger for æg i påsken. Det er en gammel tradition vi har haft tidligere, hvor en flok damer (MK) går rundt ved husene og synger en sang, og til gengæld får udleveret nogle æg. Så har du lyst til at være med til at synge lidt, så kontakt mig hurtigst muligt, så formidler jeg kontakten videre. Vi har tekst og melodi og skal nok hjælpe jer i gang.
Tilmelding til mad i påsken, til Lone, senest fredag den 31/3.
Sykursus, den 15/4 har vi årets 2. sy- og læderkursus, hvor man kan få hjælp til at sy dragt og/eller tilbehør. Vi har en del mønstre på centret til både dragter, sko, tasker og andet. Der er noget læder, og en smule stof man kan købe. Hvis du er i tvivl om noget, så kan du kontakte Helle Pfeiffer på 51541507. Tilmelding til Helle senest den 8/4.
Ekstra medlemsdag/familiedag, den 22/4. Denne har dag vi familie- og aktivitetsdag, hvor Lena vil fortælle om de forskellige lege, danse og andre sjove aktiviteter man kan lave, når man er i de forskellige huse på pladsen eller i sin egen lejr i træfugen, og vi skal selvfølgelig prøve det hele – eller næsten. Vi skal være udenfor, så tag godt med tøj på. Vi mødes kl. 10:00 og går direkte op på pladsen, så ingen formiddagskaffe, til gengæld spiser vi fælles frokost kl. 13:00, ude eller inde – alt efter vejret. Tilmelding til mad, senest tirsdag den 18/4, til Lone.
Nørkleaften: Torsdag den 27/4, kl. 17-21 har vi igen nørkleaften. Vi arbejder med vores egne ting, og hjælper hinanden hvor vi kan. Husk madpakken. Hygge og håndarbejde 😊
Bornholmerdag, lørdag den 6/5. Har vi både medlemslørdag / Bornholmerdag / Papegøjeskydning / Fællesspisning.
Så det bliver en rigtig festlig dag. I løbet af dagen, skal vi pynte majkrans og deltage i majoptoget sammen med gæsterne, og senere hepper vi på Kong sommer til kampen mellem Kong Vinter og Sommer.
Fællesspisning er aflyst pga. manglende tilmeldinger!
Og så slutter vi dagen af med hyggelig fællesspisning i udstillingen.
Tilmelding til fællesspisning, senest den 22/4 til Lone.
Vi er selvfølgelig alle i dragt denne dag.
Centret har åbent kl. 11-15, men kom gerne kl. 10:00 så vi har helt styr på det med majstang, optog og skuespil.
Middelaldertræf: Har du set, at du allerede nu kan tilmelde dig årets middelaldertræf her: http://bmc-vennekreds.dk/tilmelding-til-middelaldertraef/ Der er tilmeldingsfrist til træffet lørdag den 17. juni, tilmeldinger der kommer inden denne frist, vil blive prioriteret i forhold til ønsker på pladsplanen.
Kontingent: Skulle du være en af dem, der ikke har fået betalt kontingent, så skynd dig lidt at få det gjort, så bliver vi så glade 😊
Betal på MobilePay 71397 eller overfør til bankkonto 6060-0005843006 – husk at oplyse navn.
Med venlig hilsen
Pbv. Lone Schræddergaard Hansen
Formand for Støtteforeningen Bornholms Middelaldercenters Vennekreds