Kære Venner,
Hermed nyhedsbrev fra Vennekredsen for april – og lidt maj.
Medlemsdag: Lørdag den 2/4 har vi medlemsdag med dette program (ca. tider):
9:30 Kaffe og brød
10:30 Rundtur med Lena Mühlig på pladsen. Start ved hovedindgangen. Lena giver en introduktion til huse og steder på centret. Hvad er det for et hus, hvem boede der og hvilken funktion og stand havde man og meget andet.
12:30 Frokost (husk madpakken)
13:30 Rengøring af husene på pladsen
Lørdag fra kl. 13:30 og igen om søndagen, den 3/4 fra kl. 9:30, har vi forårsrengøring af middelalderhusene på pladsen.
Husene skal børstes af for spindelvæv, fejes, ordnes, gøres klar med inventar og i det hele taget efterses for fejl og mangler. Der er lidt rengøringsgrej på centret, men det er en rigtig god idé at medbringe sin egen spand og kost, evt. børste og fejebakke og måske en rosensaks. Det plejer at være rigtig hyggeligt, at gå i fællesskab og ordne husene.
Foredrag:
Tirsdag den 12/4, kl. 18:30 har vi foredrag med Julie Lund, der til daglig er Førsteamanuensis i Arkæologi ved Oslo Universitet, med fagene forhistorisk arkæologi, antropologi, historisk metode og middelalderkundskab. Hun har tidligere deltaget ved udgravninger på Bornholm, og kender godt til Bornholms Middelaldercenter og de frivillige.
Foredraget er på dansk og handler om middelalderens menneskesyn og så vil Julie præsentere nogle af de temaer, som forskerne er optaget af i disse år.
Du kan læse mere om Julie Lund her: https://www.hf.uio.no/iakh/personer/vit/arkeologi/fast/julielun/index.html
Påske:
Som sædvanlig er Vennekredsen aktive på pladsen på BMC i påsken.
Der er foreningsaktivitet torsdag-fredag-lørdag den 14-15-16/4.
Centret har åbent kl. 11-16, og vi har workshops, hvor man kan komme og være med, eller man kan deltage med sin egen aktivitet.
Hvis man gerne vil hjælpe centret, med aktiviteter i deres program, kan man kontakte Jane Lindedam på jane@bornholmsmiddelaldercenter.dk .
Program for påsken – Påske 2022
Vennekredsen har flg. workshops, hvor medlemmerne kan være med:
Smede – i smedjen
Middelaldermad – i stegerset
Plantefarvning – ved Farverhuset
Vi har fået en forespørgsel på, om der er nogen der vil være med til at synge for æg i påsken. Det er en gammel tradition vi har haft tidligere, hvor en flok damer (MK) går rundt ved husene og synger en sang, og til gengæld får udleveret nogle æg. Så har du lyst til at være med til at synge lidt, så kontakt mig hurtigst muligt, så formidler jeg kontakten videre.
Nørkleaften:
Onsdag den 20/4, kl. 17-21 har vi vores næste nørkleaften. Vi arbejder med vores egne ting, og hjælper hinanden hvor vi kan. Husk madpakken. Hygge og håndarbejde 😊
Bornholmerdag:
Dagsprogram for vennekredsen og centret – Bh.dag 2022
Ja, der er længe til – det er jo først til maj… Meeen, lørdag den 7/5 er en særlig dag, der har vi nemlig både medlemslørdag, Bornholmerdag (med gratis entré for gæsterne), papegøjeskydning om eftermiddagen, og opstartsfest med fællesspisning til aften. Det bliver en rigtig festlig dag – i løbet af dagen, skal vi pynte majkrans og deltage i maj-optoget sammen med gæsterne, og senere hepper vi på Kong sommer til kampen mellem Kong Vinter og Sommer. Vi er selvfølgelig alle i dragt denne dag.
Centret har åben kl. 11-15, men kom gerne kl. 10:00 og ved med til at gennemgå ruten for optoget. Dagsprogram for centret og Vennekreds er vedhæftet. Programmet for Vennekredsen ser således ud:
10:00 Vennekredsen mødes ved indgangen, og gennemgår ruten for optoget
11:00-13:00 Vi er ved farverhuset og pynter majkrans sammen med Tove og gæsterne.
13:15 Gæsterne og vi selv udstyres med grønne kviste, ved indgangen.
13:30 Majoptoget starter.
13:55 Kampen mellem Kong Vinter og Sommer – ved Stormandsgården.
Mjødkursus:
Lørdag den 21/5 har vi mjødkursus. Bo og jeg vil være guider ved dette mjødkursus, hvor vi vil prøve at få lavet noget god mjød, som kan være klar til sommerens træf – til eget brug 😊 Vi starter brygget op, og så aftaler vi evt. videre opfølgning. Der vil være egenbetaling af materialer til honning, glasflasker, smagstilsætning mm. Pris kommer snart, men nu kan du forberede dig lidt på dette sjove kursus. Mere information og tilmelding senest den 21/4 til Bo eller mig på Bo: bo-malthuset@hotmail.com tlf. 6049 9341. Lone : lone@voresfamilie.dk tlf. 6018 3641.
Middelaldertræf:
Du kan tilmelde dig årets middelaldertræf her: http://bmc-vennekreds.dk/tilmelding-til-middelaldertraef/
Der er tilmeldingsfrist til træffet lørdag den 18. juni, tilmeldinger der kommer inden denne frist, vil blive prioriteret på pladsplanen.
Foto:
Vi har været så heldige, at få et nyt medlem af Vennekredsen – Jens Petersen, der rigtig gerne vil tage portrætfoto af os i dragt, ganske gratis.
Hvis du er interesseret i dette, kan du kontakte Jens på tlf. 4044 4330 eller mail jens@jegi.dk
På gensyn på lørdag!
Med venlig hilsen
Pbv. Lone Schræddergaard Hansen
Formand for Støtteforeningen Bornholms Middelaldercenters Vennekreds
Tlf. 6018 3641
Mail lone@voresfamilie.dk