Kære Venner,
Hermed nyhedsbrev for marts.
Husk at det er på lørdag d. 5. marts, at vi har foredrag med Klaus Thorsen, om de underjordiske. Vi starter som altid, kl. 9:30 med en kop kaffe. Men foredraget med Klaus er rykket frem til kl. 10:15 og vi sidder oppe i udstillingen. Efter foredraget er der frokost (husk madpakke) og eget arbejde.
Og… Har du husket, at tilmelde dig vores næste (og forårets sidste) sy- og læderkursus den 12-13. marts? Tilmelding til Helle Pfeiffer på tlf. 5154 1507 eller helle.pfeiffer@gmail.com
Vores næste nørkle-dag er onsdag den 16. marts, kl. 17:00 i systuen.
Vi arbejder med vores egne ting, og hjælper hinanden hvor vi kan. Husk madpakken.
Foreningsdag: Som oplyst i bestyrelsens beretning, på vores generalforsamling i februar, har vi taget hul på et fornyet samarbejde med vores kollega-foreninger der også kommer og bruger pladsen på middelaldercentret, det drejer sig om Burgenda, Vikingeforeningen Burgundaland og Trup Ting Tang. Det er jo især til middelaldertræffet at vi alle er på pladsen, og vi håber, at dette tiltag kan være med til at gøre træffet til en endnu mere hyggelig begivenhed for os alle. Indtil videre er det aftalt, at foreningerne i løbet af foråret inviterer til en info-dag hos hinanden, så vi kan lære hinanden at kende, og få lidt at vide om hvad vi hver især går og laver. Trup Ting Tang har allerede afholdt deres foreningsdag, og nu er det vores tur, til at invitere til en hyggelig info- og aktivitetsdag hos Vennekredsen.
Lørdag den 19. marts, kl. 10:00-15:00 inviterer Vennekredsen derfor vores kollega-foreninger på besøg til fælles hygge og aktiviteter. Vi håber, at rigtig mange medlemmer fra Vennekredsen, vil være med til at gøre det til en hyggelig dag, og vise hvad vi laver i vores forening. Tag gerne din egen aktivitet med, så vi har så meget som muligt, at vise frem.
Invitationen lyder som flg.:
”Vi mødes på middelaldercentret, ved farverhuset, hvor vi har kaffe/te på kanden og der er smurt en ostemad – senere på dagen, griller vi nogle pølser. I løbet dagen, vil I kunne se og prøve nogle af de forskellige håndværk, som Vennekredsen arbejder med til daglig – både på og udenfor middelalderpladsen. I vil også kunne få en snak om hvad vi laver på vores medlemsdage, og hvordan vi er en støtteforening for middelaldercentret. Det vil være festligt, hvis I kommer i dragt, men det er helt frivilligt. Hvis det er virkelig dårligt vejr, mødes vi i stuen på Rågelundsgård.”
Pga. af madindkøb, vil vi bede dig om en tilmelding senest den 17/3. Du kan blot svare på denne mail, hvis du deltager.
Middelaldertræf:
Vi ved, at du næsten ikke kan vente, og nu er det endelig blevet muligt at tilmelde sig årets middelaldertræf på vores hjemmeside. Du kan tilmelde dig her: http://bmc-vennekreds.dk/tilmelding-til-middelaldertraef/ Og ja, selvom du var med sidste år, og forrige år, og forrige år igen, kan vi altså ikke huske målene på dine telte og hvem du gerne vil ligge i lejr sammen med, så du bliver nødt til, at udfylde tilmeldingen igen i år 😊
Der er tilmeldingsfrist til træffet lørdag den 18. juni, tilmeldinger der kommer inden denne frist, vil blive prioriteret på pladsplanen.
Tilmeld dig til årets middelaldertræf her : http://bmc-vennekreds.dk/tilmelding-til-middelaldertraef/
Kontingent: Pst… har du husket at betale kontingent for 2022 – du kan nå det endnu.
Betal på MobilePay 71397 eller overfør til bankkonto 6060-0005843006
Vi glæder os til at se jer.
Med venlig hilsen
Vennekredsens Bestyrelse.
Med venlig hilsen
Pbv. Lone Schræddergaard Hansen
Formand for Støtteforeningen Bornholms Middelaldercenters Vennekreds
Tlf. 6018 3641
Mail lone@voresfamilie.dk