Kære Alle,

Medlemslørdag.

Den næste medlemslørdag er den 6/4. Vi mødes på centret kl. 9.30 til en kop formiddagskaffe. Derefter går vi op på pladsen sammen med Lena, hvor hun giver en rundtur med fortælling om de enkelte huse og de aktiviteter der evt. kan være. Programmet for dagen er som flg. (ca-tider):

Kl. 9.30-10.30 Fælles morgenkaffe og brød
Kl. 10.30-11.30 Rundtur på pladsen med Lena
Kl. 12.30-13.00 Frokost
Kl. 13.00-15.00 Nålebinding med Lena eller eget håndværk
   

Påsken på BMC.

BMC har åbent hele påsken, mandag 15/4 – lørdag 20/4, kl. 11.00 – 16.00. Vi har fået en liste over de aktiviteter som BMC ønsker hjælp til – vedhæftet. Tag et kik på listen og meld tilbage til mig eller Jane, om der er noget du gerne vil hjælpe med. Selvom der står én person på aktiviteterne, kan man selvfølgelig være flere. Der skal bare være min. én person. Så meld jer også gerne et par stykker sammen. Kom og vær med til at give gæsterne en ekstra god oplevelse på centret. Al hjælp modtages med kyshånd.

 

St. åbningsdag, Bornholmerdag og medlemsfest.

Lørdag den 4/5 åbner Bornholms Middelaldercenter for sæsonen og der er Bornholmerdag denne dag – dvs. gratis adgang for gæsterne. Vennekredsen ønsker at have så mange medlemmer på pladsen som muligt, gerne med masser af aktiviteter. Der kommer mange lokale denne dag, så det er en god dag for foreningen, til at reklamere lidt for os selv og rekruttere nye medlemmer.

Efter lukketid har vi papegøjeskydning for medlemmerne og årets medlemsfest. Mere om dette senere.

Sykursus.

Søndag den 5. maj kl. 10-15, er der sykursus med Helle Pfeiffer. Det er kurset fra den 16-17. marts, der er blevet delt i to. Der er ingen tilmeldingsfrist, da der allerede er nok tilmeldte. Men der er altid plads til flere. Så  kontakt meget gerne Helle på forhånd og fortæl hvad du vil sy, så hun kan planlægge og så der kan være plads til alle. Helle kan kontaktes på tlf. 51 541 507 eller helle.pfeiffer@pc.dk

Aktivitetsgruppe.

Bestyrelsen har besluttet at nedsætte en aktivitetsgruppe, der skal tage sig af at arrangere aktiviteter i foreningen (undtagen middelalderugen). Det kan være kurser, ture, fester, aktiviteter på pladsen eller noget helt andet. Alle medlemmer der har lyst til at være med i gruppen, er velkomne. Dutten er tovholder for gruppen og har du lyst til at være med eller bare høre lidt mere, så kan du kontakte hende på fam.mtx@privat.dk eller 52 505 330. Mere info er på vej.

Kontingent 2019.

Har du husket…? Der skal indbetales kontingent til Vennekredsen for 2019. Som besluttet på generalforsamlingen er priserne uændrede, dvs. som flg.:

Personligt medlem                    175 kr.
Familie medlem                         350 kr.
Gruppemedlem                         500 kr.

Indbetaling til Sydbank konto 6060 – 000 5843006 eller MobilePay 71397 – husk at skrive dit navn.

På gensyn til medlemslørdag den 3. april!

Med venlig hilsen

Lone Schræddergaard Hansen
Formand for Støtteforeningen Bornholms Middelaldercenters Vennekreds

 

Tlf. 6018 3641

Mail lone@voresfamilie.dk

 

Share: